Sundmolehusene

 
I Sundmolehusene er der udsigt til ren livskvalitet og velfortjent forkælelse. Få frit udsyn over det pulserende Østerbro, mens du til den anden side kan kigge på det unikke havnemiljø og Øresund.

Hjerneforskningen har påvist, at vi rent biologisk falder til ro og kobler fra, når vi kigger på vand. Effekten indtræder allerede efter få minutter. Derfor er det en uvurderlig gave at have havnebassinerne og Øresund som nærmeste naboer, selvom man bor midt i byen.
På altanen eller tagterrassen får du altid masser af frisk luft. Du kan både nyde morgenkaffen under en blå himmel og et glas rosé på de lange, lyse sommernætter. Der er både fælles tagterrasser og mulighed for store, private tagterrasser, der opleves som et ekstra rum til lejlighederne.

Storbyer som Paris, New York og Berlin har alle øget fokus på, hvordan man ved hjælp af bynatur styrker trivsel og balance. Netop bynatur er en integreret del af Sundmolehusenes DNA, fordi man får mulighed for at leve et liv med det bedste fra både byen og naturen.
Sundmolen danner rammerne
om et afbalanceret liv i fredfyldte omgivelser midt i byens hjerte

LIVET MELLEM HUSENE

 
I Sundmolehusene er der ikke kun tænkt på at skabe de optimale rammer indendøre. De udendørs opholdsarealer er skabt til pauser og afslapning.

For lejligheder i stueetagerne bliver der terrasser og andre typer opholdszoner langs bygningerne. Områderne skærmes med hvidblomstrende espalierer og kantes endvidere af bunddækkende beplantning, hvilket skaber bløde overgange til stier og øvrige arealer i gårdrummet. Andre lejligheder har mindre opholdsarealer mod gaden. Desuden indrettes der fælles opholdsareal i gården.
Rent arkitektonisk er der et perfekt samspil mellem de rummelige offentlige friarealer og det smalle gårdrums mere stramme formsprog. Gårdrummets græsareal beplantes med grupper af fler­stammede, hvidblomstrende buske, hvilket bidrager til at lyse op i gårdrummet.

Gårdrummet ligger optimalt med legehaven som nærmeste nabo, hvilket sikkert vil blive de fleste børns foretrukne område. Til de mindste børn indrettes også legemuligheder i gårdrummet.
Sundmolehusene tilbyder et grønt og blåt frirum, som de færreste mennesker i indre by oplever

Aktiv livsstil

Sundmolen er et nyt, levende og attraktivt bykvarter

Som beboer i Sundmolehusene bliver det let at have en aktiv livsstil. Langs Sundmolekajen og på de hyggelige bydelspladser etableres promenader, der inviterer til gå-, løbe- eller cykelture ved vandet. På vandet bliver det muligt at fiske eller dyrke roning, kajak, sejlads og svømning.